Du bestiller videoproduktion til virksomheder ved at afklare fire ting, før du kontakter nogen: hvad videoen skal opnå, hvem den er til, hvor den skal vises, og hvad du skal have udleveret bagefter. Skriv det i et kort brief, send det samme brief til alle, du beder om tilbud, og aftal skriftligt, hvem der har rettighederne til optagelserne, hvor mange rettelsesrunder der er med, og hvilke slutfiler du får. Så kan du sammenligne tilbud på samme grundlag og slipper for overraskelser, når videoen er færdig.
Start med formål og modtager, ikke med format

Skriv én sætning om, hvad en kunde skal gøre eller forstå efter at have set videoen. “Vi skal have en video” er ikke et formål. “En ny kunde skal kunne forklare, hvad vi leverer, efter at have set den før et første møde” er et formål, en leverandør kan arbejde med.
Skriv derefter, hvem videoen henvender sig til, og hvor den skal ses: på hjemmesiden, i en salgssamtale, i et nyhedsbrev eller på sociale medier. Stedet påvirker format og længde. Hvis den skal bruges på sociale medier, så læs først guiden om video til sociale medier, så du kan bede om de rigtige versioner fra start.
Vælg videotype, før du beder om tilbud
Forskellige videotyper kræver forskellig produktion: en forklaringsvideo, en kundecase og et medarbejderportræt har hver deres behov for optagedage, medvirkende og efterbearbejdning. Er du i tvivl, kan du svare på fem korte spørgsmål i værktøjet Find den videotype, der passer til din virksomhed. Du kan også se oversigten over videotyper til virksomheder. Skriv den valgte type i briefet, men lad leverandøren komme med forslag, hvis du er i tvivl.
Det skal stå i dit videobrief
- Formål og modtager: det, du lige har formuleret.
- Budskab: de få ting, seeren skal huske.
- Længde og versioner: ønsket længde og om du har brug for flere formater, fx en kortere version til sociale medier.
- Optagelser: hvor, hvornår og hvor mange dage, du forestiller dig, og hvad leverandøren selv skal stille med.
- Medvirkende: hvem der skal være med, og om der skal bruges andre end dine egne ansatte.
- Materiale: hvad du selv har, fx logo, billeder, tekster eller eksisterende optagelser.
- Musik og tekst: om der skal være musik, speak eller undertekster, og hvem der skaffer det.
- Rettigheder og levering: hvad du skal have udleveret, og hvad du skal kunne bruge det til.
- Tidsplan og godkendelse: hvornår du skal have videoen, og hvem hos dig der godkender.
- Budgetramme: hvis du har en, så skriv den. Den hjælper leverandøren med at foreslå noget realistisk.
Rettigheder: hvad må du bruge optagelserne til?
Ifølge Lex kan et selskab kun få ophavsret ved, at ophaveren giver sine rettigheder videre. Det er derfor aftalen, der afgør, hvad du må bruge optagelserne til. Skriv det ind i tilbuddet, og få svar på:
- Overdrages rettighederne til dig, eller får du kun en brugsret? Hvis brugsret, til hvilke formål, kanaler og hvor længe?
- Må du klippe videoen om eller lave kortere versioner selv, eller kun lade leverandøren gøre det?
- Hvem har rettighederne til de rå optagelser, og får du dem udleveret?
- Hvem har rettighederne til musik, grafik og billeder, leverandøren bruger, og er de med i tilbuddet?
Medvirkende: samtykke skal på plads
Skal dine ansatte eller kunder med i videoen, er det dit ansvar som virksomhed. Datatilsynet skriver, at du skal sikre dig, at en ansat er indforstået med, at der offentliggøres billeder eller videoer med vedkommende, og at kunder skal give samtykke. I en afgørelse fra december 2021 skriver tilsynet, at billeder af ansatte som udgangspunkt ikke kan offentliggøres uden samtykke, og at de skal fjernes, hvis samtykket trækkes tilbage.
Praktisk betyder det, at du bør have samtykket, før der optages, og spørge leverandøren, hvordan en enkelt person kan tages ud af videoen senere. Hvis du bruger flere versioner, bør du vide, hvor de ligger.
Sådan får du tilbud, der kan sammenlignes
Send samme brief til alle og bed dem om at svare på de samme poster. Så kan forskelle i tilbud forklares, i stedet for at du gætter. Hvad de enkelte poster dækker, og hvordan du sætter egne tal på, står i guiden om, hvad en virksomhedsvideo koster. Her er det vigtigt at få afklaret fire ting i tilbuddet:
- Optagelse: antal dage, personer og sted.
- Rettelser: hvor mange runder der er med, og hvad en ekstra runde betyder for aftalen.
- Rettigheder: overdragelse eller brugsret, kanaler og varighed.
- Slutfiler og musik: formater, versioner, undertekster, rå optagelser, og hvem der har rettighederne til musik og grafik.
Godkendelse og levering: aftal rækkefølgen
Aftal, hvornår du ser noget, og hvad du kan kommentere på hvornår. Et manuskript eller en disposition kan du rette i, før der optages. Aftal også, hvornår du ser en første version, og hvad rettelsesrunderne omfatter. Saml rettelser fra alle internt i ét svar pr. runde. Skriv i aftalen, hvem der har sidste ord, og hvad der sker, hvis du først vil ændre noget efter godkendelse.
Ved levering skal du kunne tjekke videoen mod aftalen: Er alle versioner med? Er undertekster gennemset af en, der kender sproget? Får du de filer, I aftalte? Gem dem et sted, flere i virksomheden kan finde.
Et tænkt eksempel: to tilbud, der ligner hinanden
Regnestykket her er sitets eget og fiktivt. En tænkt virksomhed, der sælger ventilationsløsninger til erhvervskunder, beder om en forklaringsvideo og får to tilbud. Tilbud A nævner én rettelsesrunde, leverer kun den færdige video og giver brugsret til hjemmesiden. Tilbud B nævner to rettelsesrunder, leverer også en kortere lodret version og giver brugsret til alle virksomhedens egne kanaler.
Uden et fælles brief ser det ud som to videoer til hver sin pris. Med de samme spørgsmål bliver forskellen synlig: B dækker flere versioner og brugssteder, A kræver måske tillæg, hvis virksomheden senere vil bruge videoen i et nyhedsbrev. Prisforskellen kan altså handle om indhold, ikke kun om kvalitet.
Det afhænger af din situation, og her skal du have hjælp
Guiden er ingen juridisk rådgivning og anbefaler ingen bestemte leverandører. Den dækker heller ikke musiklicenser, optagelser i det offentlige rum eller betalt annoncering. Hvad der er rimeligt for antal rettelser, rettigheder og slutfiler, afhænger af din videotype og dine planer for brug, og ingen af kilderne her fastsætter en standard.
Har du en kontrakt med vilkår om rettighedsoverdragelse, eksklusivitet eller erstatning, du ikke er sikker på, så få en jurist til at læse den, før du skriver under. Er du i tvivl om samtykke fra ansatte eller kunder, så spørg Datatilsynet eller en rådgiver. Se også emnesiden om video til virksomheden for resten af forløbet.
Spørgsmål om at bestille video
Hvor langt skal et videobrief være?
Kort nok til, at du selv kan overskue det, og langt nok til, at en leverandør kan svare på alle poster. Formål, modtager, brugssted, medvirkende, ønskede filer, rettigheder og tidsplan er kernen. Resten kan afklares i dialog.
Skal jeg eje optagelserne?
Det afhænger af, hvad du vil bruge dem til. Ifølge Lex er det aftalen, der afgør, hvad du får. Hvis du vil genbruge klip senere, skal det stå klart, om du får rettighederne eller kun en brugsret.
Må en medarbejder sige nej til at medvirke?
Som udgangspunkt kan billeder og video af ansatte ifølge Datatilsynet ikke offentliggøres uden den ansattes samtykke, og du skal sikre dig, at den ansatte er indforstået. Afklar det, før der optages, og planlæg, hvordan en person kan tages ud, hvis samtykket senere trækkes tilbage.
Kan jeg bruge videoen på sociale medier uden at betale ekstra?
Det afhænger af, hvad tilbuddet og aftalen siger om kanaler og versioner. Spørg direkte, og tjek formatbehov i guiden om video til sociale medier, før du beder om tilbud.
